Lav dine egne havemøbler af paller

Når nu du rigtig godt kan lide at lave tingene selv, hvorfor så ikke kaste dig ud i at lave dine egne havemøbler? Det er både mere charmerende og billigere, end at gå ud og købe havemøbler i diverse byggemarkeder.

Er du godt til at håndtere paller, vil det ikke tage dig mere end en lille halv time at fremstille den første havestol. Du kan derfor snildt fremstille et helt havemøbelsæt på en eftermiddag!

 

Det skal du bruge

Du skal bruge 3-4 europa-paller alt efter, hvor høj du gerne vil have, din stol skal være. Derudover skal du bruge en håndfuld lange skruer på 7-9 centimeter, en god skruemaskine, en stiksav eller håndsav og gerne noget maling, så du kan male stolen flot efterfølgende. Når det kommer til selve europa-pallerne, skal du bruge de halve, som måler 40×60 centimeter. De hele bruges til at lave bænke, hvilket derfor vil være for voldsomt til en stol.

 

Sådan laver du din første havestol

Når du har skaffet alle materialerne, er det ved at være tid til at gå i gang med projektet.

 

  1. Det første du skal gøre, er at skære den ene palle igennem på midten med din stiksav.
    2. Herefter skal du stable alle tre paller ovenpå hinanden, hvortil du stiller den ene halvdel af den sidste palle på højkant. Det vil være bagpartiet af ryglænet på dit nye havemøbel, hvorfor det skal skrues mere end godt fast til pallen nedenunder.
    3. Nu skal du skrue bagpartiet fast. Dette gør du ved at skrue en skrue skråt ned gennem ryggen i den venstre side, således at den sætter sig i pallen, der er nedenunder. Giv den endelig en skrue i højre side, og gentag det hele på forsiden af ryglænet. Dette skal du gøre for at være sikker på, at det holder.
    4. Stil nu den anden halvdel af pallen skråt op ad ryglænet, og skru disse to dele sammen. Giv den både en skrue i højre og venstre side. Når du har gjort dette, har din stol et ryglæn.
    5. Her kommer sidste trin. For slutteligt skruer de to nederste paller sammen, så de ikke glider fra hinanden, når stolen bliver brugt.

 

Mere skal der ikke til. Som du kan se, er det meget enkelt at fremstille dine egne havemøbler. For at de ikke er så kedelige, kan vælge at male dem i den farve, du nu ønsker. Tilføj nogle gode puder til sædet og ryglænet, så du sidder behageligt, når du anvender dine nye havemøbler.