Guide: reglerne om gør-det-selv-arbejde
Det kan være svært at danne sig et overblik over, hvor meget du selv må gøre i hjemmet. Hvis du læser videre, er der nedenfor lavet en guide, så du kan få lidt mere styr på, hvad der er lovligt.
El-arbejde
Grundlæggende siges det, at man ikke må udføre el-arbejde, hvor man ændrer ved en installation.
Du må gerne (men husk at slukke for strømmen!):
- Udskifte og montere stikpropper, apparatkontakter, forlængerledninger, stikdåser med tre stik og ledningsafbrydere
- Reparere elapparater – blandt andet at udskifte ledning
- Udskifte afbrydere med speciel funktion – for eksempel lysdæmpning
- Ændre eller reparere regulerings- og svagstrømsstyringssystemer
- Udskifte fatning på en lampe på indendørs afbrydere og stikkontakter op til 250 volt
Du må ikke:
- Lave el-arbejde i måler- eller gruppetavle
- Installere eller udskifte udendørs afbrydere eller -stikkontakter
- Trække nye kabler til nye installationer
- Montere nye stikkontakter
- Ændre på faste installationer og kabelføringer med en spænding, der er over 250 volt
- Sætte halogenlamper op, hvor delene er købt hver for sig
Hvis du er i tvivl om noget, anbefales det alligevel at få hjælp fra en elektriker. Du kan kontakte en elektriker på Østerbro eller andre steder i landet.
VVS-arbejde
Ligesom med el-arbejde er det ikke tilladt at lave nye installationer, og du må ikke udbygge et brugsvandsanlæg. Generelt må du arbejde fra hanen, hvor rørene fra vandhane eller toilet er tilkoblet, og ned til afspærringsventil.
Du må gerne:
- Udskifte vandhaner og pakninger
- Slutte vand til vaskemaskine
- Lave og tilslutte gulvvarme
- Opsætte og tilslutte radiator
- Tilslutte blandingsbatteri, toilet og bruser, hvis der er en afspærringsventil monteret på vandtilførsel
- Montere et wc, hvis det er af samme tilslutningstype som det, du udskifter med
- Montere en vask i en bordplade og tilslutte afløb, hvis vandlåsen er monteret synligt
- Udskifte vaske- og opvaskemaskiner, hvis de tidligere maskiner er tilkoblet en spule- eller afspærringsventil
- Ændre på centralvarmesystem med fjernvarme, så længe varmen slutter i en varmeveksler
Du må ikke:
- Lave nye VVS-installationer
- Ændre på eksisterende brugsvandsanlæg
- Udbygge et brugsvandsanlæg
- Lave arbejde på gasinstallationer (og selvfølgelig heller ikke installere noget)
- Tilslutte gulvafløb
- Ændre på centralvarmesystem, hvis der løber fjernvarmevand
Bør du hyre nogen?
Det er altid risikofyldt at arbejde med el, idet et forkert
stykke arbejde i værste fald kan føre til brande, som kan føre til dødsfald. I
forhold til VVS er det ikke lige så farligt, men det kan ende dyrt. Dårligt,
ukorrekt arbejde fører oftest til en vandskade.