Lav den perfekte hjemmebiograf
Har du et ekstra rum, som du ikke ved, hvad du skal bruge til? Hvorfor så ikke udnytte de teknologiske muligheder, som du kan tage med hjem og bruge til at bygge en sej hjemmebiograf?
Det sætter den helt rigtige stemning for at få de bedste filmoplevelser hjemme i din egen bolig. Og faktisk skal der slet ikke så meget til. Læs med her.
Anskaf det nødvendige udstyr
Først og fremmest kræver en hjemmebiograf den helt rigtige teknologi og det rette udstyr. Derfor skal du investere i en god og holdbar projektorskærm i en størrelse, der passer til rummet. Og så skal du naturligvis også bruge en projektor, der kan kaste skarpe billeder op på din projektorskærm. Den gode filmoplevelse taler til både vores synssans og høresans, og derfor bør du også anskaffe gode højtaler med surround sound, hvis du ikke allerede har det – så er oplevelsen fuldendt.
Du kan både få diskrete projektorer, skærme og højtalere, så de ikke tager for meget fokus i rummet.
Sæt de rigtige rammer og den rette stemning
Selvom udstyret til at sikre skarp lyd og billeder er i hus, kræver det alligevel, at du indretter rummet, så det får den helt rigtige bio-vibe.
Sørg for at hænge mørklægningsgardiner i rummet og mal evt. med en mørkere farve på væggen, så du får den helt rigtige ’hulestemning’. Hvis det skal være ekstra autentisk, kan du gå på jagt efter gamle biografsæder med plads til at sætte sodavand og popcorn. Dem kan du nogle gange finde på auktionssider og loppemarkeder.
Ellers kan du skabe din egen moderne biograf med en stor flydersofa, masser af puder og store sækkestole. Det afhænger naturligvis helt af dine og familiens ønsker og behov. Husk i øvrigt også popcornene og sodavanden – ingen biograftur uden de obligatoriske popcorn. Hvis du ikke er så meget til popcorn, er det dog kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke snacks din helt egen hjemmebiograf tilbyder.