Spar mange penge årligt ved efterisolering af loftet
Hvis man er lidt handyman, så findes der mange steder i boligen, som man kan reparere selv og spare tusinder af kr. på håndværkerregninger, men man bør afholde sig fra projekter indenfor områderne el, vand og varme, da disse normalt kræver autorisation. Men man kan roligt gå i gang med at lægge fliser, fuge fliserne, opsætte loftsbrædder, afhøvle gulve og male boligens rum. Den bedste investering man kan gøre ved sit gamle og utætte hus er at få foretaget en mere tidssvarende efterisolering af især lofterne, da varmen er dyr og fosser ud af utætte sprækker og huller. Førhen var der ikke så strenge krav til isoleringstykkelserne, men man har nu strengere krav på området, og samtidigt sparer man beløbet ind på få år, så det er bare med at få hulmursisoleret eller lagt et ekstra tykt lag isolering på hele loftet. Denne opgave kan man sagtens selv klare, men man kan naturligvis også få faguddannede håndværkere til at klare opgaven. Arbejdet koster jo arbejdsløn, som de praktiske gør-det-folk kan spare ved at selv foretage jobbet med at få lagt et tykt lag isolering på loftet.
Sådan isolerer man nemt sit loft
Mange ældre danske ejendomme har stadig en mangelfuld isolering på loftet, hvis de overhovedet er isoleret. Med de stigende varmeudgifter gennem de senere år er der rigtig god økonomi i at få lagt en kraftig og effektivisolering på loftet, så ejendommen nemmere kan holde på varmen. Man kan selv klare opgaven, bare man er praktisk anlagt og klædt ordentligt på.
Man kan lettest isolere loftet ved at lægge isoleringsmåtter på loftets gulv. De fleste huse har tag med høj eller middelhøj rejsning og et stort ubenyttet loftsrum. I denne type huse er det relativt nemt og billigt at isolere taget, da man kan lægge isoleringen ud på loftet. Man kan alternativt få blæst isoleringsgranulat ud over loftet, og dette kan man få et professionelt isoleringsfirma til at klare for et rimeligt lille beløb.
Men det er en meget billig og effektiv løsning, hvis man selv lægger et lag isoleringsmåtter eller isoleringsbatts ud på loftet. Det koster flere tusinde kr. i håndværkerudgifter at få lagt denne isolering, så hvis man ikke kan klare opgaven selv, så er det billigst at få blæst isoleringsgranulat ind på loftet. Man bør i alle tilfælde få lagt en isolering på 30- 40 cm tykkelse, såfremt der er plads til dette.
De lovmæssige krav til isolering af taget i en ny tilbygning og ved renovering af et eksisterende tag er på 34-36 cm. Det er ofte en god idé at få lagt en gangbro på loftet, så man kan komme rundt deroppe uden at ødelægge isoleringen. Der bør være omkring 5 cm mellemrum mellem isoleringen og gangbroen på grund af krav om ventilation.
Økonomiske overvejelser
Man kan ofte spare investeringen hjem igen på 5-6 år, men om det tager 10 år er det vel stadig en god investering. Renteniveauet er så lavt i disse tider, at man bør tale med banken eller kreditforeningen, hvis man ikke har likvid kapital til at foretage isoleringen. Man opnår jo både en varmere bolig, en lavere udgift til opvarmning samt et bedre indeklima, så der er mange årsager til at komme i gang hurtigst muligt. Man bør starte med at vælge materialer, og det kan normalt dreje sig om:
- Isoleringsmåtter
- Isoleringsruller
- Isoleringsgranulat
Måtterne og rullerne kan fås i forskellige tykkelser og størrelser, og man kan nemt finde en passende slags til dit loft. Det er nemt at skære i isoleringen med en god sav, og det føles næsten som at klippe i en papkasse. Sørg for at lægge måtterne tæt samlet, så der ikke opstår revner og utætte samlinger, hvor kulden kan trænge ind. Hvis man vælger et løst isoleringsgranulat, så kan man vælge blandt mineraluld, hørmåtter, papirisolering og perlite. Sidstnævnte er et granulat lavet af en vulkansk bjergart. Man skal huske at lave en ny dampspærre af kraftig plast, når man lægger isoleringen.
For et typisk hus på 100 kvadratmeter vil man skulle bruge 25.000 kr. til 30 cm isolering og dampspærre, men man vil typisk kunne spare 4-5.000 kr. årligt på varmeregningen, så denne investering kommer jo hurtigt hjem igen på under 6 år. Man kan også i nogle tilfælde efterisolere ved at lægge 20 cm isolering ovenpå den eksisterende isolering, hvormed man vil kunne spare omkring 3 – 4.000 kr. årligt, og denne isoleringsopgave vil typisk kun koste 17.000 kr. Igen kan man se frem til at få investeringen hjem igen på under 5 år, hvilket er yderst attraktivt.
Man kan også forestille sig et eksempel, hvor man kun har behov for at efterisolere med 10 cm isolering, hvilket vil koste omkring 11.000 kr. i materialer, og her vil man typisk kunne spare 1- 2.000 kr. årligt. Investeringen kan derfor komme hjem igen på 5-10 år. Man kan eventuelt søge yderligere råd hos en energikonsulent, og man kan også få lavet en varmescanning af huset, så man tydeligt kan se, hvor det er mest utæt varmemæssigt set.