Nye fliser til badeværelset

Her vil jeg give dig nogle gode råd og tips om, hvordan man vælger de rigtige fliser til sit badeværelse, samt hvordan man nemt monterer dem, så du får et flot og holdbart resultat. Du kan eventuelt læse endnu flere gode råd om valg af fliser på Bolius.dk. Men der er mange overvejelser, som man må tage med i betragtning, når man vil opsætte nye fliser i badeværelset. Her har jeg forsøgt at lave en guide, som hjælper dig igennem disse overvejelser.

Gode råd om fliser på badeværelset

Udligning

Før fliserne lægges på gulvet, bør du sørge for, at underlaget er helt plant. Hvis du udligner underlaget, undgår du, at fliserne ligger og ‘danser’ i forskellige højder, hvilket ser meget grimt ud. Det giver gulvet en ujævn overflade, der skaber voldsom disharmoni i udtrykket. Det samme gælder naturligvis med fliser på væggene. Hvis du ikke får udlignet underlaget, før du lægger fliserne, kan du ramme hjørner og skarpe kanter med dine tæer, når du går uden sko.

Hældning

Når underlaget er plant, kan fliserne ligge lige og få den hældning, der er nødvendig for, at vandet kan løbe derhen, hvor du gerne vil have. Fliserne skal altid have hældning mod afløbet. Bare sørg for, at der er tilstrækkeligt med fald. Med den rigtige hældning ender vandet i afløbet, og du undgår vandskader. Desuden undgår du at få vand over hele gulvet og derved få problemer med kalkaflejringer, som du så senere skal til at fjerne.

Sådan vælger man fliser til badeværelset

Nr. 1: Rådgivning

Før du beslutter dig for, hvilke fliser du skal vælge, kan det måske godt betale sig at få en flisemand, en indretningsarkitekt eller en arkitekt til at se på rummet. Lad dem enten komme ud til dig og se på rummet, eller vis dem gode fotos. De kan ofte se de muligheder, du slet ikke selv havde overvejet. Du bruger tit et godt stykke over 100.000 kr. på et helt nyt badeværelse.

Nr. 2: Størrelse

Du skal bestemme dig for størrelsen på dine nye fliser, og her er der en række ting at tage med i betragtning. Hvor stort er rummet? Er rummet kvadratisk? Er der mange skæve vinkler og ting, der ‘stikker ud’? Står toilettet og skabene på gulvet? En gylden regel er, at du skal bruge store fliser til store rum og små fliser til små rum. Husk dog på, at store fliser har store flader, og derfor har de en naturlig tendens til at være mere glatte. Bruger du store fliser til små badeværelser, kan rummet let komme til at føles forkert, især fordi det kan være svært at få et antal store fliser til ‘at gå op’ i et lille rum. Det ender med, at de alligevel skal skæres så meget til, at de bliver mindre. En anden ulempe er, at du ikke kan knække en stor flise og lave fald til et afløb.

Nr. 3: Farve

Når du vælger farven på dine fliser, så vær forsigtig med de skrigende grønne, gule, lyserøde, blå eller andre pangfarver, fordi mange hurtigere kan blive træt af sådanne farver. Er du glad for dem, så brug dem i brusekabinen, ved toilettet eller på mindre flader.

Nr. 4: Mønster

Du bliver ofte hurtigere træt af fliser med dekoration af forskellig karakter. Derfor bør du tænke dig om en ekstra gang, inden du køber blomstrede og rustikke fliser. Er du vild med mønstre og det rustikke udtryk kan du nøjes med at få fliser op i halvanden meters højde. I stedet kan du så bruge dekorationsmaling eller evt. blomstret tapet fra, hvor fliserne ender. Det kan nemt skiftes ud senere.

Nr. 5: Stil

Er du til en minimalistisk stil, får du den ved at vælge nogle rektangulære og enkle sten, der er lidt skarpe i kanterne. Det er med til at give rummet en mere retlinet stil uden for mange overflødige detaljer. Men det er endnu vigtigere, at du formår at leve op til stilen i resten af badeværelset.

Nr. 6: Kontrast

Hold dit toilet og din håndvask i hvide farver. Du bliver hurtigt træt af kontrasten til dine fliser, hvis du vælger gule, grønne eller blå kummer. Det gælder også, hvis du har valgt hvide fliser.

Det samme er tilfældet med dine armaturer. Dine fliser danner baggrund for det, du vælger andre steder i rummet.

Nr. 7: Hyppig rengøring

Mørke fliser på gulvet kræver mere rengøring end lyse fliser. Mørke fliser bliver naturligvis ikke mere beskidte end lyse fliser, men på mørke fliser ses skidtet meget tydeligere. Og de mørke fliser trænger også langt oftere til en kærlig hånd, når kalk skal fjernes.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *